Thilde blev 4 måneder gammel mandag d. 28. januar, korrigeret efter hende oprindelige termin, 2 og en halv måned gammel. Igennem de sidste 4 måneder, har vores aftener og natte primært gået med gråd og skrig, af ukendte årsager. Gætterierne har været mange, men mest af alt tyder det på, at Thilde bare er meget sensitiv og har et umodent nervesystem, som følge af den for tidlige fødsel, og dette gør det svære for hende, at kaperer de mange forskellige indtryk der kommer i løbet af dagen; også selvom jeg primært ingenting laver med hende, men bare holder hende hjemme, hvor vi pludrer, synger, smiler og leger, uden at her er andre.
Vi har altid kunnet mærke på hende, hvis vi har haft gæster om dagen eller om aftenen, for så bliver skrigeriet forstærket og varer ofte ved i længere tid, hvilket virkelig er ØV!
I søndags d. 27. januar fik vi hende døbt. Under selve dåben skreg hun helt vanvittigt, og vi måtte gå ud med hende, da dåben var færdig imens gudstjenesten fortsatte. Til selve dåbsfesten var hun heldigvis kun vågen i ca 1 time, inden hun igen sov. Men til trods for den lille deltagelse fra hendes side af, så reagerede hun ret så kraftigt da vi nåede aften og nat.
Men lige pludselig er der så sket et eller andet. I to nætter i streg, er det lykkedes for os, at få hende til at falde til ro og sove, inden midnat! Det er en fantastisk følelse man får, når hun pludselig sover så tidligt, fremfor lang tid efter midnat. Det kommer forhåbentligt til, at give noget mere tid for Michael og jeg, hvor det ikke handler om, at den ene står og trøster, mens den anden sidder alene i stuen og ser tv.
Hvad der har været udfaldet til hendes pludselige ’ro’ så tidligt på aftenen, kender jeg ikke. Men vi har skiftet over til en tyngdepose, som hun sover i, og samtidig med det, har Michael selv kreeret nogle ben til tremmesengen, nogle buede af slagsen, ligesom på en gyngestol. Og blandingen af disse to ting, er måske det der har gjort udfaldet – men det kan også være fordi hun er fyldt de 4 måneder, og snart rammer de 3 måneder mentalt.
Mange har hvert fald sagt til os, at vi bare skulle vente til vi nåede de 3-4 måneder, så ville det blive bedre. Og det kunne det jo godt tyde på, indtil videre. Jeg er skide glad for, at opleve, at have et barn, der endelig finder hurtigere ro og ikke går amok i så mange timer, for det giver bare et helt andet overskud for mig, som mor, til Thilde dagen efter. Det er fantastisk! Men selvom vi nu har haft 2 rigtig gode nætter, så forstår min hjerne det nok ikke helt endnu. Jeg kan ikke lade være med, at tænke tanken:
”Hvornår går hun så amok igen?”
Som om jeg nærmest venter på det. Men det er nok også logisk nok, fordi vi før har haft et par enkelte gode nætter, og pludselig vendte det så rundt igen, og blev til skrig og skål, uden nogen logisk forklaring. Men jeg holder fast i den følelse der er nu, følelsen af, at jeg endelig begynder at være tilstrækkelig for hende, at jeg endelig kan trøste hende – også om aftenen og natten. Og at når vi sammen står op om morgenen, er vi begge langt mere friske og veludhvilede, klar til dagen.
Udover de 2 gode nætter, så valgte Thilde i mandags, på sin 4-mdrs dag, at små grine for første gang, og igen om tirsdagen. Og jeg tror, at alle jer mødre derude, kan smile og nikke genkende til, hvor fantastisk en følelse der går igennem ens krop, når ens lille baby pludselig gør noget nyt, enten et smil, at gribe et stykke legetøj, eller som Thilde nu gjorde, nemlig at grine.
Det er så vildt at opleve, hvor meget der sker med udviklingen hos de små. Jeg kan hvert fald tydeligt se på Thilde, at der sker ting fra uge til uge – og det er helt igennem fantastisk at følge med i; men der arbejdes også hårdt på det fra min side, og selvfølgelig også fra Michaels.
Så lige en positiv opdatering herfra – med både søvn, mindre skrigeri og nu et lille grin også!
Så til jer derude; Hæng i.
Jeg troede ALDRIG det ville blive bedre med hende. Men jeg forsøger at tro på, at det nu endelig går vores vej, efter 4 måneders lang og intens kamp, med søvn på de helt forkerte tidspunkter af døgnet.
Og så håber jeg snart, at det betyder, at vi kan gemme vores grimme hørebøffer med musik i, langt væk, ned i en skuffe. For hvis hun fortsætter på denne måde, med at blive nemmere at putte om aftenen - ja så slipper jeg da for, at ligne en komplet idiot med dem på! Men tag det med som et fif; for det har virkelig hjulpet os herhjemme, når Thilde går helt amok. Vi kan stadig høre hende, fordi vi jo står og trøster hende, men skrigeriet er bare knapt så intenst, og så kan man langt bedre stå i det, i flere timer!