top of page

Tips & tricks

Pas på dig selv - så du kan passe på din baby

​

​

Kop te
solopgang
Pige med hest
Man skrive på en bærbar computer

For at være den bedste udgave af dig selv, kræver det, at du forsøger at passe bedst muligt på dig selv. Med det mener jeg, at du skal forsøge at lytte til dine egne behov, selvom det kan være skide svært som mor. Som mor har man en tendens til, at glemme sig selv.

Det har jeg i hvert fald.

 

Ofte bliver jeg tynget af dårlig samvittighed overfor min datter eller min mand, hvis jeg engang imellem får lysten til, bare at være Trine og ikke være mor. Hvis jeg får trangen til, at stikke af og bare være mig selv, få gjort noget godt for mig selv, eller bare nyde den totale stilhed, velvidende at ingen kræver min opmærksomhed lige om 10 minutter. 

​

Så hvad skal man så stille op med det? 

​

  • Træk stikket i mindst halv time om dagen.
    Ja, det kan virke som meget. Men det er det ikke. Når jeg skriver 'træk stikket' mener jeg, at du skal gå en tur, køre en tur eller noget helt andet, som gør, at du en time om dagen kommer ud af dit eget hus. Ikke for , at handle ind eller gøre andre sure pligter; men simpelthen bare er dig selv. 
     

  • Gør noget der gør dig glad!
    Når du er glad, har du et helt andet overskud til dit barn og resten af familien. For mit vedkommende gør det mig glad, at tage i Plantorama, være ude blandt heste, ride en tur, skrive på min computer eller bare sidde og tegne. Det er simple ting, som jeg sagtens kan få en helt time til at gå med, gerne mere, så længe baby og familie selvfølgelig tillader det.  Når jeg derefter kommer hjem, har jeg et helt andet overskud.
     

  • Sov, sov, sov!
    Det har jeg selv rigtig svært ved. Jeg kan ikke finde roen, og har hele tiden i mente: jamen, lige om lidt vågner hun nok.
    Men hvis jeg ikke kan sove, så hjælper det også meget, bare at ligge på sofaen, se en god film, eller høre musik med høretelefoner i. Jeg kan ikke altid sove, bare fordi Thilde gør det - men så kan jeg slappe af.
     

  • Lad rod, være rod.
    Ja, det er endnu en af mine svagheder. Jeg vil gerne have ryddet op, vasket tøj, lavet mad, osv osv. Men jeg har lavet en aftale med mig selv - max halvanden times oprydning, tøjvask eller hvad der nu skal gøres, om dagen. Ikke mere end det. For når Thilde sommetider tager en laaang lur, skal den altså ikke kun bruges på huslige og kedelige pligter - for igen, hvis jeg kun gør det, så når jeg ikke at lade op og få positive inputs.
     

  • Arbejd med din dårlige samvittighed.
    Det kan være svært. Jeg får dårlig samvittighed over vanvittigt mange ting, også en masse latterlige ting. Men jeg arbejder med det, og forsøger at mindske det. For jeg skal da ikke have dårlig samvittighed over, at jeg tager hjem og drikker en kop kaffe med mine forældre, uden Thilde. Jeg skal heller ikke have dårlig samvittighed over, at i dag fik hun måske ikke trænet så meget på maven som hun burde. Eller have dårlig samvittighed over, at jeg skal il frisør i 3 timer, hvor det kun handler om mig. 
     

  • Gør noget ud af dig selv.
    Det virker måske tåbeligt. Men de dage hvor jeg eksempelvis har skulle noget, uden Thilde, et smut ind til strøget, ud og drikke en kop kaffe, til frisør eller i plantorama, ja så betyder det bare meget for mit selvværd, at jeg trods alt har udseendet lidt i orden. Det er bestemt ikke altid jeg gider, hvis jeg bare skal hente en liter mælk. Men efter at have set mig selv i spejlet, flere dage i træk, med de samme løse bukser, den slidte trøje og den uglede knold, ja så er det altså sommetider lidt befriende, at stå der i almindelige jeans, en flot skjorte, glat hår og makeup - så er jeg pludselig ikke bare den slidte mor; men Trine. 
     

  • Husk hvem du er.
    Det er vigtigt. Jeg glemmer ofte, at jeg også er Trine. At jeg ikke kun er mor, Thildes mor. Da jeg blev mor, følte jeg meget, at jeg mistede min egen identitet. Pludselig kunne andre finde på, at sige "Nå, og hvordan har Thildes mor det så?" eller "Hold da op, sikke flot Thildes mor ser ud i dag". Og der stod jeg så, med ordene Thildes mor i hovedet. Men var og er jeg virkelig ikke andet? Gu er jeg da så. Jeg er stadig Trine - og Trine har behov for, bare at være hende, og ikke mor.
     

  • Accepter dine følelser.
    Det lyder måske dumt eller simpelt. Men det er hverken det ene eller det andet. Jeg har tit rigtig mange negative følelser. Følelser som jeg føler er dybt forkerte at have. Men jeg kan altså godt tage mig selv i, klokken 4 om natten efter utallige timer i skrig og gråd, at tænke "Hvorfor blev jeg mor!". Jeg kan også tænke tanker som "Jeg er ikke god nok. Hverken som mor eller kone." 
    Og når jeg eksempelvis har tænkt, hvorfor pokker jeg blev mor, ja så dunker jeg mig selv i hovedet for den tanke, og siger at den selvfølgelig er helt forkert at tænke. Men nej - det er den ikke. Det er faktisk en helt normal tanke, når man som jeg, har fået et barn der siden fødslen bare slet ikke har været nem, når vi er kommet til aften og nattetimerne. Og den er også helt normal at tænke, selvom man måske har et nemt barn - for måske var det alligevel ikke helt, som man havde drømt om.
    Ofte kan Thilde skrige i utallige timer, og når man ikke får den korrekte søvn, ja så tænker man bare ikke så rationel. Så istedet for at dunke mig selv i hovedet, er det bare SÅ vigtigt, at accepterer, at tankerne sommetider bare er sådan; og de kan ikke styres. Det er helt okat. Du bliver okay igen. Og det gør jeg også.

​


 

Så det korte af det lange  - pas på dig selv, husk at du er andet end en mor - du er dig selv.
Og for at du kan passe bedst muligt på dit lille barn; så skal du pleje dig selv. 

​
 

​

​

​

bottom of page